Røg i cockpittet idag

Min nye Oase

Det første vi lavede færdigt i den nye rede var altanen. Den havde højeste prioritet og det var der ingen der forstod. Min mor sagde endda at hvis jeg ikke kunne nå det ift. skolen “så kunne altanen jo vente til næste år”

NEJ!!!

Nu tænker i måske ‘det bare er en altan, hvor lang tid kan det tage?’, men her er altanen altså så stor at den faktisk fylder halvdelen af vores gamle lejlighed, den er af træværk som skulle males, har store vinduer ind til lejligheden som skulle males en anden farve og så skulle der ligges gulv hvor hver enkelt flise skulle måles og skæres til i alle ender.

Og dét som jeg jo netop savnede allermest i Kollywood var jo naturen og det med at være udenfor, så det kunne ikke blive anderledes end at den skulle laves og den skulle laves nu!

Men SE lige hvor lækker den så er blevet!? Det er en drømme oase lige præcis som jeg ønskede mig den skulle være.

13931700_10154239257406885_1708173844_o

 

Og sådan her så den ud inden vi gik igang. Futte forstod ikke at det grønne tæppe ikke var græs så der var en del uheld indtil det blev fjernet. 😉

13898289_10154239146366885_1739793282_o

13918667_10154239146361885_733452632_o

 

Vi fik malet træværket sort, min mor malede hvid rundt om alle vinduerne og så skulle der ligges gulv, og fordi D arbejdede(og det skulle laves NU) endte det med at jeg selv kørte til Rødekro, selv fik læsset fliserne på en trailer(okay, jeg kommanderede nok også lidt med en mandlig medarbejder, men på traileren kom de 😉 ), og så fik jeg sørme også selv slæbt alle pakker op i lejligheden. Men så er man ligesom igang. 😀

13950671_10154239146346885_2069796779_o

13918377_10154239146331885_1684213750_o

 

Efter gulvet var blevet lagt kravlede jeg rundt i en pink sommerkjole på nogle bigballer for at få slæbt 15 paller ned, hvorefter min onkel hjalp mig med at få dem op på altanen. Jeg vidste nemlig 100% at jeg skulle lave en pallesofa for den stil er simpelthen SÅ hyggelig, landlig og lige mig! 😀

13950752_10154239146281885_355902312_o

13932217_10154239146251885_1289627291_o

 

Der skulle selvfølgelig også være planter så der blev slæbt en masse krukker og jord op, og så havde jeg faktisk i forvejen en rose, et fint lille jordbær-bed og nogle krydderier som blev plantet om i rå krukker.

Madrasserne til pallerne hentede jeg hos en som min onkel lige havde snakket med, som var en af min fars gamle medarbejdere, som boede på en gård 15min væk som havde en helt bunke madrasser som han gerne ville af med. Sådan fungere det på landet. Alle kender nogen, der kender nogen, der kender nogen. Ja, og så hjælper jeg jo gerne. 😉
De passer perfekt i målene!

13918768_10154239146246885_1215116338_o

13940208_10154239144626885_1345138052_o

 

Dertil købte min mor og jeg de blå blomster som står for enden af pallesofaen (og som jeg ikke kan huske hvad hedder!), men fine er de! Egentlig ville jeg gerne have haft lavender, men jeg er nu godt tilfreds med de blå der!

13901751_10154239183991885_1449172830_o

13918437_10154239146256885_447043202_oInden vi fik blomsterne i var den lille fyr tosset med at kravle derop og grave jorden ud(man er vel gravhund). Og kiggede man derover satte han sig sådan her, helt uskyldig.

 

Ude ved gelænderet er der en søjle lige midt-vejs og der skulle rosen gerne kravle op og blive fin. Jeg glæder mig.

13950716_10154239144671885_1274340941_o

13902076_10154239146241885_1854805061_o
Han er blevet tosset med at ligge derude i solpletten og bare slappe af <3

 

Der mangler mange flere hygge-puder og en fin gennemsigtig pære-lyskæde, men så tror jeg også vi er ved at være der. 🙂

13950625_10154239144576885_1166273197_o

 

Min mor skaffede en stor kabeltromle som vi satte hjul på og så havde vi en hyggekrog mere.

13950541_10154239144701885_506463356_o

13950966_10154239144606885_284428293_o

 

Spisebordet og stolene stod i en lade og blev ikke brugt, og så ved min familie godt hvad der sker med tingene. 😉
Det hele er blevet vasket og nu skal jeg bare have fundet nogle lækre sorte hynder.

13902027_10154239144636885_672716027_o

 

Jeg er helt vild med min nye oase og kommer til at bruge mange timer året rundt derude. Der er læ og det regner ikke ind, så alt er perfekt. 🙂

Tak mor, for den store hjælp. Det er vel nok blevet godt! <3

13940035_10154239146311885_1379860480_o

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Røg i cockpittet idag