Permanent Makeup - Eyeliner

Første fly job! // Eksamensresultater

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. 😀

Jeg har længe snakket om at jeg havde hemmeligheder for jer og nu kan jeg endelig afsløre det, for alt er simpelthen faldet så perfekt i hak og jeg forstår slet ikke hvor heldig jeg lige har lov at være. For mig har det jo aldrig handlet om at komme ud og flyve i verdens største fly, eller firma hvor ingen alligevel kender hinanden, eller hvor man aldrig arbejder med de samme mennesker 2 gange, fordi der er så mange. Det er jeg for ‘jydet’ til.  Jeg er en rigtig homegirl og min største drøm er derfor at kunne kombinere et fedt pilotjob med alt herhjemme. Man får heller ikke et hybridjob(både fly + helikopter) som sit første job, så jeg har skulle vælge én maskine at fokusere et job efter, og som tiderne er nu, har jeg jo selvfølgelig valgt at gå efter et fly-job.

Drømmen for mig er et dansk selskab, danske kollegaer, base i Billund, større passagerfly, en varieret hverdag, både ferie-gæster, business, fodboldhold og bands. Mange krav siger i? Det forstår jeg ikke 😉 Firmaet som jeg længe har haft et godt øje til, og som opfylder alle mine ønsker er Jet Time, og nu er det ENDELIG lykkedes så jeg er så glad så glad så glad! 😀

Jeg vil gerne fortælle jer ordenligt hvad der er sket og hvordan så et indlæg følger imorgen… Det har været nogle vilde dage med indkaldelse i fredags, forberedelse til samtale, eksamenslæsning, samtale og tests igår i Kastrup(!) hvor jeg kom sent hjem og så var der jo lige de 2 eksamener i fly og helikopter Aircraft General Knowledge idag. Jeg skal op og læse igen imorgen tidlig så jeg er nødt til at hoppe i seng nu.

Jeg kan dog liiiige fortælle at jeg fik 95% og 93% til eksamenerne idag og at jeg om 2 uger er på vej over til hovedkontoret i Jet Time hvor jeg har fået job! 😀

Stay tuned!

 

14795753_10154446659456885_1805395849_o

 

 

 

Næste indlæg

Permanent Makeup - Eyeliner