11 timers skole, nyt fly og fart på!

Afsløring: jeg har fået …

NU skal jeg nok afsløre hvad jeg har holdt for mig selv. Og nej, jeg har altså ikke stress! Jeg forstår godt mange får den tanke nu jeg flyver hele tiden, men der er jo forskel på at gøre ting af tvang eller fordi man har lyst 🙂

Jeg har fået en kæreste

Som i ved har jeg jo ikke oceaner af tid så i kan nok regne ud at jeg ikke har mødt ham i byen, for det kræver jo ligesom at man rent faktisk går i byen 😉

Nej vi har faktisk kendt hinanden i 1,5 år, hvor vi har gået op og ned af hinanden i hverdagen. Det forholder sig nemlig sådan at han var min instruktør på skolen, under det store ét-årige teoriforløb: ATPL(airline transport pilot licence). Så ja, han er instruktør på skolen og arbejder som pilot det samme sted hvor jeg serverer kaffe. Sikke en kliche hva?

Det skal lige gøres tydeligt at han ikke er min instruktør længere, da det allerede er 1 år siden at jeg var til eksamen i hans fag og bestod. 

Vi har efterfølgende holdt kontakt da jeg gerne ville ind i samme firma, og så gælder det jo om at holde sig til. Så ja, vi har faktisk altid snakket godt sammen ved lejlighed både på skolen og efterfølgende som kollegaer, lige indtil den dag han havde hørt at jeg nu var alene… Så kom der andre boller på suppen 😉 Vi skrev sammen, begyndte at ses og det har vi så gjort lige siden. En dag løb vi ind i hinanden på skolen hvor jeg blot sagde “Hej” og hurtigt smuttede forbi ham… og så havde han endda ventet på mig… Ups. Han er til mit held en meget tålmodig mand og har nok bare grint indvendigt og tænkt: ja ja Tine bare vent, du slipper ik.

Jeg synes jo bare ikke jeg havde tid til ‘endnu en ting at passe’. Det var dog kun lige indtil dén morgen hvor han havde sovet her og var væk da jeg skulle op og afsted… Jeg tænkte han måske var stukket af (hvilket havde været forståeligt sådan som jeg havde behandlet ham da vi mødtes på skolen), men da jeg søgende kiggede ud af vinduet så jeg ham stå frysende i den kolde sne og skrabe is af min bil, som han iøvrigt også havde tændt og sat fuld varme på. Og så var jeg solgt♥ Jeg har altid syntes at han var sød og charmerende (og flot!), men den morgen besluttede jeg mig for at ham ville jeg ha’.

Og det har jeg ikke fortrudt! Jeg troede ellers ikke jeg havde tid til en kæreste, men han forstår at gøre alting så meget nemmere for mig at jeg rent faktisk føler jeg har mere tid!  Han har jo selv været i mit sted og ved derfor hvordan det er 🙂
Han fikser mad til mig imens jeg gør mig klar om morgenen, han husker mig på alt det jeg glemmer, han tilbyder at stryge min stewardesse-skjorte hvis jeg ikke selv har nået det, han passede mig da jeg er syg og lavede mad til mig imens jeg sov, han har købt ingefær og c-vitamin piller til mig som han beordrer at jeg spiser hver dag, han har fundet en hurtigere og rarere vej for mig at køre i skole/på job, han tømmer min opvaskemaskine hvis jeg falder i søvn når vi ses(det er sket flere gange), han er god ved mine hunde og hvis jeg kommer sent hjem fra flyvninger har han handlet ind for mig.

Han inviterede mig også på tur da vi startede med at skrive sammen, hvortil jeg svarede at jeg kunne slappe af til sommer… Og det var Januar… Sikke en lille hystade jeg var. Han har dog fået mig overbevist om at det er vigtigt for mig snart at trække stikket(så jeg netop ikke går ned) og det er jeg ham meget taknemmelig for, for hvor ER det dog tiltrængt.

Så han bortfører mig i næste uge hvor vi i 2 dage skal bo på badehotel, spise sushi, drikke rosé, bade, sove længe og bare slappe af. Egentlig skulle det have været en overraskelse og jeg ville have fået en pakkeliste, men nu kender han mig bedre 😉

NØJ hvor jeg glæder mig!

Og så er det lidt sjovt at tænke på hvordan jeg for præcis ét år siden sad på 1. række i klasselokalet lige for næsen af ham med hånden i vejret… Nu er vi sammen hele tiden, skal på roadtrip i næste uge og så rejser jeg med ham til USA til efteråret, hvor han selvfølgelig allerede har planlagt alt hvad han vil vise mig.

Han er seriøst den bedste og jeg er meget glad for ham♥ Now you know.

17342044_10154907281756885_1723714976_o

17273451_10154907289696885_2102235248_o

17311562_10154907289686885_297259672_o

17273536_10154907291521885_1689510811_o

17269694_10154907289691885_1405704899_o

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

11 timers skole, nyt fly og fart på!