Miniferien, badehotel & Skagen i billeder

Ny flyvefilm og lidt om bagsiden af medaljen

Så fik jeg endelig klippet en lille film sammen til jer fra min første lange solotur 😀 Den lå på selveste valentinsdag så det var virkelig fin timing. Der findes ingen bedre følelse eller noget jeg hellere vil, end at flyve. Derfor havde jeg også planlagt en ‘fyn rundt’-tur og det var simpelthen det smukkeste. Høj sol, ingen skyer, klart vand og god kold luft hvori flyet performer bedst, fordi molekylerne ligger tættest.

Når man sidder der alene, i roen, svævende og med så smuk en udsigt og alt på afstand, så lever man. Jeg gør ihvertfald 🙂 Jeg elsker at flyve ♥

Der er dog en bagside af medaljen. Når man er flittig, har ambitioner og går sin egen vej, så møder man modstand. Modstand i form af dårlig behandling, udelukkelse, falsk interesse, sladder og spydige kommentarer hist og her. Det er ikke rart. Jeg har aldrig forstået behovet for at være modbydelig imod andre, men jeg har så også altid selv haft det som blommen i et æg og aldrig manglet noget. Og det er sjovt nok aldrig dem der selv har styr på deres liv og som ved hvad de vil og arbejder for det, som er sådan.

Med det sagt fortjener det emne ikke flere ord herinde, tid i mine tanker eller tårer i mine øjne. Jeg har alt, men skal ikke stå til ansvar for at andre ikke har det samme. Man får hvad man arbejder for og jeg laver ikke andet end at gi’ den gas. Og har man et problem med mig allerede nu bliver det kun værre, for jeg har mange ambitioner og kommer til at følge dem alle til døren.

Just saying…

 

image28-1

 

 

Til de som kan unde mig at det går godt, er der her en lille film fra en af de bedste dage i mit liv ♥

So far 😉

 

 

   

Næste indlæg

Miniferien, badehotel & Skagen i billeder