Har nået en milepæl!

Ambitioner fremfor veninder

Igår var den dejligste dag længe ♥

Jeg har ikke mange veninder… Faktisk er jeg meget selektiv med det selskab jeg omgåes i min fritid, og det skyldes blot at der er så lidt af den! Jeg har tidligere været en del af store pigegrupper, da jeg gik i gymnasiet og arbejdede på Crazy Daisy, men som årene er gået er jeg bare vokset fra det. Jeg er blevet typen der hellere vil give den gas med to pilot-uddannelser, knokle som stewardesse, opbygge mit blog-firma og holde fri når jeg har fri. Det betyder desværre også at jeg ikke kan være tilgængelig for flere veninder, og slet ikke hvis det tager mere end det gir’. Det lyder super egoistisk og det er også, men hvis man ikke har nogenlunde styr på sig selv, sit liv og laver spektakel i mit, ja så har jeg for travlt til det.

Jeg har valgt mig selv om mine ambitioner over mange mennesker allerede synes jeg, og det gør ondt(!), men alt koster og det er desværre bare prisen jeg betaler for den fremtid og det liv jeg knokler for at få. Jeg virker måske hård og iskold, men sandheden er at jeg tit har grædt til min mor omkring hvem der nu skulle holde baby-shower, polterabend, osv. for mig når den tid kommer… Er det ikke åndsvagt? Som ung pige at tænke man er nødt til at holde fast i store pige-grupper, kun for sådan nogle ting?
“Du finder veninder i det arbejde og de interesser du har én dag” har min mor altid sagt, og hun har jo ret.

Malle er sådan én ♥ Typen man faktisk føler at man holder fri med, og ikke en veninde som skal ‘holdes ved lige’. Igår kørte jeg op til hende i Århus til en brunch-aftale, og endte med først at køre hjem kl. 22.
Vi hyggede på Ombord med den lækreste brunch. Stedet var virkelig så hyggeligt, maden var fantastisk og tjeneren kom med bobler lige som de 2 pels-piger havde sat sig. Han er godt opdraget! 😉 Det er ikke sidste gang jeg er kommet der, og det har de altså ikke givet mig penge for at skrive. Blot en ærlig anbefaling, fra et sted som er gået lige i mit lille hygge-hjerte 🙂

Det var meningen vi skulle have kigget lidt i butikker efterfølgende, men endte med at bruge al tiden i én butik. MIN butik 😀 Det er selvfølgelig Hunkemöller jeg snakker om 😉 Til de som ikke ved det var jeg elev i en Hunkemöller i Kolding, inden jeg startede på pilotskolen. Og gæt hvem der stod strålende i hendes lingeriekspert outfit, som ‘første dame’ i den kæmpe butik i Århus? Linn! Linn som var sød ny praktikant i Kolding da jeg var elev 😀 Det undrer mig ikke at hun er hvor hun er nu, for hun er simpelthen den bedste! Sød og dygtig. Vi fik den bedste service man kan få, og vores kærester bliver glade 😉

Da vi trådte ud af butikken var det blevet aftensmad-tid, så vi trissede ned til åen og bestilte tapas og cosmopolitan, som vi hyggede med til kl. 22.

Alt i alt den bedste pige-hygge dag i meget meget længe, og sådan en der er værd at vente på ♥

 

18235832_10155048273856885_2143964518_o

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Har nået en milepæl!