Tørtræning

Bestået helbredsgodkendelse

Idag havde jeg tid til den årlige helbredsundersøgelse, for et opretholde mit ‘medical class 1’ som vi piloter(og pilot-studerende) jo skal have. Stewardesser skal have et ‘class 2’ som foretages hvert 5. år, og som naturligt nok er mindre omfattende.

Ved en fornyelse af et klasse 1 certifikat, bliver der taget blodprøver og urinprøver, blodtrykket måles, vi skal udfylde og erklærer en masse ting, der bliver testet ører, øjne, nakke, skuldre, ryg, mave, arme, ben, knæ, fødder og hænder. Der slås med en lille refleks-hammer og så hiver og trykker lægen til forskellige steder. Man skal gøre ting med lukkede øjne(stå på et ben i lidt tid, de to pegefingre skal ramme hinanden foran ansigtet, foden skal ligges op på det modsatte bens knæ, osv.), og det gjorde jeg da selvfølgelig i stilletter 😉 De røg dog af da jeg skulle have målt min højde og vejes. Der står man bare i trusser og bh, og det ligger man også i når man bliver trykket rundt på, på briksen. Følsomheden i huden bliver testet i ansigtet, armene og benene og der er snart ikke det som ikke bliver testet.

Jeg skulle ikke have tjekket hjerte eller lavet høreprøve, fordi jeg er så ung og fik det første gang. Det skal jeg kun hvert 5. år nu. Min kæreste skal hver 2. 😉 Men som sagt er jeg jo fit og røg lige igennem, så nu må jeg flyve endnu et år.

 

19048477_10155167144731885_711169735_o

Næste indlæg

Tørtræning