Flyver dobbelt imorgen

12,5 times skole

Uret ringede 5:45, og 7:15 var jeg på skolen. Flyet skal jo trækkes ud, alt skal tjekkes, motorerne skal have tjekket/påfyldt olie, fuel og måske kølervæske, og det hele tager bare tid. Jeg skulle være klar 8:55, til den første tur. Vi fløj og det gik godt 😀 Jeg landede, vi spiste frokost og debriefede, briefede den næste lektion, og gjorde så det andet fly klar. 2. lektion skulle flyves på et andet fly, så der skulle alt ordnes/tjekkes igen.

2. tur gik også fint, og vi øvede full procedure ILS approaches. I det første pas lavede vi airwork. Jeg var den sidste der skulle bruge flyet idag, så jeg har simpelthen fået æren af at gøre hele 2 fly klar, og få trukket 1 fly i hangaren. Haha. Alt det arbejde for så få timer. Kommer man mellem lektioner, tanker man, tjekker olie og flyver. MEN jeg har logget 3,5 time idag, og skal også flyve imorgen + i overmorgen. Bum! 😉

Instruktøren idag havde 12.000 flyvetimer, så han var virkelig erfaren og dygtig. Jeg sætter virkelig pris på at det bl.a. er sådanne instruktører der underviser heroppe, nu hvor jeg på den anden skole, kun fløj med instruktører som havde gået på skolen samtidig med mig, eller året før.

Da jeg var færdig, sad vi nogle stykker og lavede hver vores lektier på skolen, og det er så rart for så kan man liiiige spørge dem som er lidt længere i programmet, om ting man ellers kunne have brugt lang tid på at finde ud af selv. Så bliver tingene forklaret i praksis, og tips og tricks de har oplevet, bliver givet videre. God stil, at man hjælper hinanden 🙂  F.eks. gav en virkelig sød pige på skolen, mig idag en greybird-taske. Sådan en fin og praktisk én, fik de nemlig da de startede heroppe. Hun er dog færdig om lidt, og havde nok set at jeg slæber rundt… Hvor sød er hun lige ♥ MANGE TAK! Alt hvad jeg skal have med ud til flyet, kan være i den. Så fedt!

Så er det jo ingen sag, at have brugt 12,5 time på skolen 🙂

19807866_10155253252546885_1144972538_o

19829875_10155253193216885_1878352431_o

19866756_10155253193051885_262994822_o

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Flyver dobbelt imorgen