Fløj over storebælt

Felix er blevet kørt over

20614545_10155349594601885_1986221934_n

 

Hvor skal jeg starte. Der er så meget, og det gør så ondt. Felix er blevet kørt ned. Ikke fordi han er løbet væk, men hjemme på gården hvor han bliver passet, når jeg flyver.

Jeg fuldstændig grædefærdig, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det skete igår, og jeg var ikke engang hjemme hos ham. Jeg blev ringet op, smed alt hvad jeg havde gang i, kylede mine ting i en taske og så gik det ellers hjemad. Felix var der ikke, og for første gang har jeg kun fået Futte med hjem. Jeg græd hele vejen ned til gården, og jeg græd mig i søvn.

Min lille fyr har lagt alene med drop og smertestillende på et dyrehospital hele aftenen og natten, indtil idag hvor han blev opereret. Operationen var kompliceret, tog 4 timer, og resultatet skulle have været meget bedre. Jeg skulle have haft ham med hjem idag, men det fik jeg ikke.

Hans lille lårbasse er knust over knæet, og mange blodkar er blevet revet over, så dyrlægen sagde at det havde været det rene blodbad at åbne ham. Han skulle have sat 1 plade på den ene side af benet, men da de åbnede ham, så de at det var nødvendigt med 2. Så nu har min stakkels lille hund 2 plader siddende, på hver side af sit lille lår. Jeg skulle også regne med at den ene plade skulle fjernes igen på et senere tidspunkt, ved en ny operation. Dette fordi den kommer til at trykke på hans muskler, når han vokser. Derudover får han højst sandsynligt problemer med sit knæ når han bliver gammel, og skal nok også opereres der. Det vurderer jeg om er det bedste for ham til den tid, men lige nu skal han bare fikses. Koste hvad det vil.

Igår sagde de at jeg skulle regne med at det kostede 15.000 kr, men eftersom tingene er eskaleret bliver det nu dyrere. Det bliver betalt, for hans værdi kan ikke gøres op i penge. Ham og Futte er det bedste jeg har, og jeg vil gøre alt for at have dem så lang tid som muligt, så længe at de har det godt♥♥ Havde han været 10 år, havde situationen været en anden, men han er jo kun lige blevet 1 år!

Han er så medtaget efter den lange operation at jeg først må hente ham imorgen eftermiddag, og det føles som en evighed. Futte kan jo heller ikke forstå det og går og piver, snuser og leder efter ham. Det gør så ondt at jeg ikke var hjemme da det skete, for de ved jo godt at jeg er deres ‘mor’, og de er bare gladere for mig, end alle andre. Futte havde været helt forvirret, og havde endda haft et lille uheld indenfor i mine forældres hus om aftenen, inden jeg hentede ham. Da jeg kom hjem, hoppede han med det samme op til mig, og faldt først dér til ro.

Jeg skal arbejde i JT på lørdag, og var i forvejen først sat op til at flyve på skolen, hele næste uge. Om jeg når at blive færdig inden USA, ved jeg ikke, men mit guld kommer også i første række. Jeg skal nok nå at blive pilot, for jeg mangler så lidt, men mine hunde har jeg jo ikke hele mit liv. Tanken om at det kunne være gået værre, og at jeg skulle hjem for at begrave lille Felix, kan jeg slet ikke ha’. Lige nu har jeg aldrig lyst til at forlade dem igen, og jeg har slet ikke lyst til at skulle til USA om lidt, og være væk i 16 dage 🙁

Det eneste jeg venter på er at Felix vågner, og så har Michael skrevet fra Tenerife at han kommer med det samme, når han lander i Billund.

Næste indlæg

Fløj over storebælt