Kamera-hold med i skole

Jeg har fået job

21297609_10155433640656885_251685281_o

 

Der er sket så meget på det sidste at jeg slet ikke har kunne nå at følge med. Først brugte jeg al min tid på at planlægge europaturen, så fløj jeg den, så kom jeg hjem og skulle have en journalist og kameramand med i skole, og så troede jeg faktisk at jeg gik på ferie, men igår fik jeg job! 😀 Det er gået så hurtigt, at jeg nok stadig ikke helt har forstået det.

Jeg skal prøve at gøre det kort. En instruktør på GreyBird prikkede en dag til mig, og sagde at han syntes jeg skulle søge ind til hans tidligere arbejdsplads, SUN-AIR, fordi han mente jeg ville passe godt ind. Det er godt spottet af ham, for det har jeg selvfølgelig ikke skrevet om herinde når man nu er ansat hos et andet selskab, men et job dér er virkelig mit drømmescenarie. Faktisk søgte jeg også ind som stewardesse hos dem før JT, men der manglede de ikke. Nå men jeg søgte så igen, denne gang både som pilot og stewardesse, og satte instruktøren på som reference. Få dage efter kom en af skolens ejere hen til mig og spurgte om jeg havde søgt i SUN-AIR. Tingene går stærkt. Han var blevet ringet op af deres flyvechef, for de 2 kender åbenbart hinanden ret godt. De havde snakket om mig og min historie, og i forgårs blev jeg ringet op og spurgt om jeg kunne nå at komme til samtale inden min ferie. Og godt nok skulle min bil til service 7:30 igår og mit hår klippes kl 14, men om jeg så skulle have cyklet så skulle jeg nok være kommet til den samtale. Min mor kørte mig dog ♥

 

21298733_10155439114151885_525365701_o
På vej til samtale igår 

 

Samtalen tog 2 timer, og var ved kabine-bossen. Hun fortalte mig(og ja, jeg har fået lov til at skrive dette) at jeg havde fået jobbet af flyvechefen, da det jo er ham som skal bruge mig. Samtalen var dog med hende da jeg lige hjælper til i kabinen først, så det skulle vi snakke om. Og ved i hvad? De har de smukkeste British Airways uniformer, så det glæder jeg mig helt vildt til 🙂 Når jeg kommer hjem fra USA går der 2 uger og så starter jeg. Det er jo for vildt altså! Så er jeg simpelthen det sted jeg gerne vil være, allerede inden jeg er færdiguddannet. Hold nu fast hvor er jeg heldig at GreyBird åbnede den dør for mig, for det var jo ikke sket, hvis jeg ikke var flyttet. Godt nok har SUN-AIR læst min blog, men det er GreyBird de kender og ringede til. Den skole har simpelthen gjort alt for mig, og jeg er meget meget taknemmelig.

Jeg glæder mig til at have alle jer trofaste læsere med på rejsen ind i SUN-AIR, og hvis i har lyst kan i læse lidt om mit kommende hjem lige HER

Jeg kom hjem til Michael igår aftes som stod klar med bobler(dejlige mand) og i nat flyver vi til USA♥ Sikke en start på ferien 🙂

 

 

 

   

1 kommentar

  • Birte og Jens Erik

    Stort tillykke Tine med dit nye job. Hold da op, du har haft travlt de sidste dage, men hvor er det godt gået 👍🏼
    Rigtig god ferie til jer
    Mange hilsner herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

Kamera-hold med i skole