MEIR eksamen

Sagde op i SUN-AIR

Jeg er ikke hos Sun-Air. Long story short; jeg passede ikke ind og sagde op efter 2 uger. Det var en træls oplevelse og normalt når noget gør ondt tænker jeg bare på målet, og så går det. Her var fremtidsudsigten dog en selvbetalt typerating som ikke rigtig kan bruges andre steder, lav løn og flere produktionsdage med splitvagter bestående af morgenflyvning, vente i crewrum midt på dagen og efterfølgende aftenflyvning. Passer man ind gik det nok, men det gjorde jeg ikke.

Som i kan se har jeg ventet længe med at dele indlægget, for jeg bryder mig ikke om at skulle skrive noget træls fra et sted hvor man også har mødt flinke mennesker. Men folk spørger jo til det og snakker, så nu fortæller jeg det som det er.

Det er ikke kompliceret at en uddannelse der koster tre kvart million kroner, betalt af egne penge, altid vil have førsteprioritet indtil certifikatet er i hus. Dette blev forventningsafstemt mellem flyvechefen og min chefinstruktør på skolen, allerede inden jeg kom til samtale. Da jeg startede behagede dette dog ikke alle, og det var jo desværre ikke ham som var min chef til at starte med. Jeg valgte derfor at fokusere min energi på skolen og resultatet af det arbejde kom jo til udtryk ved eksamen i mandags 😀

Hvad så nu? Det kommer der et indlæg om senere på ugen ♥

 

life-quote-18

 

 

 

 

 

 

 

   

Næste indlæg

MEIR eksamen