God jul fra gården

Familien Bondes juletraditioner

 

  1. Min mor bruger flere dage på at lave maden som altid består af and, brun sovs, både brune og almindelige kartofler, rødkål, gammeldags hvidkål, waldorfsalat, æbler med gele, asier og tyttebær. Vi er meget heldige at hun vil og kan det ♥
  2. Mine onkler står for drikkevarer og formår altid at finde både rødvin og portvin som alle kan lide, så nogle gange må folk køre hinanden hjem 😀
  3. Vores hunde er en del af familien og de er med til alt – De sidder på os når vi spiser, går rundt oven på os i sofaen og de får også julemaden og julegaver.
  4. Min lillebror vinder (næsten) altid mandelgaven – 90% af tiden vinder han og det er uanset hvad vi andre gør for at det ikke skal ske 😉 Han har sågar gået og sagt at han ville købe en 70″ fladskærm til mandelgaven i år, fordi at sådan en manglede han. Det var ærgerligt at han ikke gjorde det for i år vandt jeg!
  5. Vores juletræ har de sidste mange år stået på billiardbordet – det er nemmere for alle at komme til gaverne på den måde, og så behøver ‘de gamle’ heller ikke at kravle rundt på gulvet efter gaver.
  6. Vi danser ikke om træet – Vi synger… men det er med musik over anlægget, hunde der hopper rundt, konfekt og portvin der bliver drukket og spist imens, og det ender egentlig altid med at folk bare sidder og griner af alt muligt 😀
  7. Mine brødre og min far har meget svært ved ikke at arbejde – De ender ofte med at de snige et eller andet med ind til træet, som de kan lave imens. Ikke fordi de skal, men fordi de har lyst. De kan ikke lade være med at snakke arbejde og lægge planer, og selvom vi andre ikke altid kan forstå det er det bare sådan det er. Det er jo så også arbejdet der betaler gildet, så det er fair nok 🙂
  8. Mine søskende og jeg har altid fejret jul sammen – Uanset hvilke kærester mine brødre og jeg har haft, er julen blevet holdt på Nørbygård. Ikke fordi det har været påkrævet, men fordi vi selv har prioriteret det. Til gengæld har min storebror et år været væk med arbejde i Australien og min lillebror har været væk med sejlads et år. Og jeg kommer jo nok til at være væk med noget flyvning engang, men det har været rart at vi har prioriteret hinanden og ikke gamle kærester som ingen af os alligevel har længere.
  9. Der er ingen børn med til jul for det har vi jo ikke. Mine brødre kan lide at arbejde og jeg kan lide at flyve. Det skal nok blive hyggeligt med børn engang, men lige nu er det faktisk rart at vi kan gøre hvad vi vil og kun tænke på os selv, arbejde og uddannelse.
  10. Det er aldrig trist når juleaften slutter for d. 25 december bliver altid brugt hos min Mormor og Morfar til julefrokost. Drengene fortsætter i byen og jeg går tidligt i seng så jeg kan arbejde eller læse dagen efter. Michael kommer om lidt og så skal vi afsted ♥

Jeg håber i også har haft en god aften 🙂

 

26104653_10155744722121885_1785677142_o

26037753_10155744722111885_1043027946_o

26101952_10155744722101885_1909215758_o

26037433_10155744721996885_1317585330_o

26038043_10155744721981885_1865361081_o

26037422_10155744721756885_1857390561_o

26102258_10155744721786885_205040297_o

26062914_10155744721866885_1480323626_o

26062988_10155744721746885_310003476_o

26062950_10155744721716885_937908466_o

26063011_10155744721801885_1085904259_o

26037700_10155744722181885_1756807033_o

Næste indlæg

God jul fra gården