Oslo tur/retur som safety pilot

At være en taxa i luften // Safety Pilot

26733231_10155784564396885_333538507_o

 

Jeg er blevet tilbudt at flyve med som safety pilot på et lille business fly nogle gange, men først igår kunne det gå op. Jeg må hellere lige forklare det med safety pilot 🙂 Flyet er en “one-pilot” flyver og der kræves derfor kun én pilot, som i dette tilfælde er kaptajnen der har en typerating på maskinen. I korte træk er en safety pilot faktisk bare med for at gøre flyvningen endnu mere sikker, selvom det ikke kræves, for skulle uheldet være ude kan jeg jo lande flyet 🙂 Jeg må selvfølgelig ikke flyve maskinen ellers, så man assisterer bare kaptajnen og aflaster ham i det omfang man nu kan ift. praktiske ting som fx. opstart, at indhente vejrinformationer og tilladelser, skaffe de-icing, hjælpe med radioen, navigation, osv.

Jeg synes det er en spændende gren i luftfart, og tænkte at det også kunne være lidt sjovt for jer at høre om hvordan sådan en hverdag kan foregå 🙂 Vi fløj igår til Norge og imens dem vi har med så ordner det de skal, så sørger vi for at flyet hele tiden er klar til at tage afsted igen. Vi kom hjem samme dag igår, men jeg mødte jo Justin Biebers privatpilot i sommer da han gav koncert i DK(jeg delte billeder af hans fly med jer HER) og har man sådan et job, ja så kan det jo godt tage lidt længere tid end blot én dag et sted. Så bliver man ofte indlogeret på hotel i den periode Justin skal være et sted, og flyver så videre når han vil 🙂

Er man derimod i lufthavnen i kortere tid, er der ofte indrettet et sted hvor piloter kan vente. Jeg fik filmet en del af disse crew lounges til jer på min Europa-tur, så har i ikke fået set den endnu kan den ses HER 🙂 Igår ventede vi i sådan et rum og blev kørt frem og tilbage mellem lufthavnen, da vi skulle have frokost. Vi kan jo i kraft af vores job hurtigt komme gennem security, og om til restauranterne i afgangshallen. Men det er altså et sjovt job sådan at indtage en lækker lounge med fri snacks og drikkevarer, og så bare få tiden til at gå. Jeg havde ikke taget min computer med(havde jo troet jeg skulle lave noget 😉 ) så jeg så The Martian på netflix, fik en cola, noget tyggegummi(giv mig lige lidt credit for at holde mig fra al chokoladen) og en varm kop kakao lige inden vi skulle afsted. Og så selvfølgelig frokosten i lufthavnen. Er det ikke et spøjst job? Man er jo faktisk bare lidt en flyvende privat taxa. Jeg synes ihvertfald det var virkelig spændende at prøve og er meget glad for at jeg endelig kunne, nu hvor tilbuddet har været der.

Og igen så er det jo som de fleste grene i luftfart en livstil. Kan man lide det er det jo vildt fedt! Men man vil have meget ‘spildtid’ som man som person enten nyder eller længes hjem i 🙂

Her er lidt billeder fra tiden i crewloungen hvor jeg lige havde dæmpet lyset og fra turen hjem.

26732898_10155784564911885_1510363609_o

26735960_10155784564736885_1644786199_o

26781332_10155784564616885_1876261683_o-2

26735514_10155784564666885_1914604462_o

26781922_10155784564561885_106110642_o

26736050_10155784564491885_199073349_o-2

26829557_10155784564451885_552525926_o

26734951_10155784564536885_1155612398_o-2

   

Næste indlæg

Oslo tur/retur som safety pilot