ROBINSON EKSPEDITIONEN 2018! 🌴

HVORFOR MELDTE JEG MIG TIL ROBINSON?

Sikke en dag igår! Endelig måtte jeg afsløre min deltagelse i programmet, så min mobil, facebook og instagram blev fyldt med søde beskeder. Tak ♥
Det overrasker åbenbart ikke nogen at jeg kunne finde på at være med i Robinson!

 

Men hvorfor meldte jeg mig til Robinson Ekspeditionen?

Jeg er fan af konceptet med at overleve i naturen. Det da fedt! Fysiske og især mentale udfordringer tiltrækker mig, hvilket også er grunden til at jeg tog i værnepligt, blev brandmand, røgdykker, erhvervslivredder og til sidst pilot. Jeg har altid set programmet og da jeg boede hjemme(det er allerede 8 år siden) sagde jeg at jeg ville være med i programmet engang! Det grinte mine brødre af og det skulle de ikke have gjort 😉

 

Jeg har altid vidst at jeg nok skulle komme med i Robinson.

Og ja, det er måske ret selvsikkert sagt, men sådan har jeg altså haft det… For hvorfor skulle jeg ikke komme med, hvis først jeg tilmeldte mig? Det kan jo ligeså vel være mig, som det kan være alle andre.

Det skulle dog passe ind, så da jeg i efteråret ventede og ventede og ventede på godt vejr så jeg kunne få afsluttet min sidste flyveeksamen, meldte jeg mig til. De faste læsere husker måske hvordan jeg mange gange kørte forgæves helt fra Haderslev til Tirstrup lufthavn, hvor vejret var ringe og under minima udelukkende i de 2 timer min prøve skulle have været? Hvortil jeg så i solskin kunne køre hele vejen hjem til Haderslev igen, imens andre kom op og fik deres prøver gennemført. Jeg var SÅ TRÆT af det! Imens det stod på kørte Robinson i fjernsynet og jeg fulgte selvfølgelig med.

 

Det slog mig at tidspunktet nok aldrig ville blive bedre.

Når jeg først fik min sidste flyveprøve i hus skulle jeg kun gennemføre MCC + JOC og så hed det job. Jeg tænkte at hvis jeg nu var så heldig at få et job ville det bare være fedt og min første prioritet, men hvis ikke, kunne jeg lige så godt være med i Robinson Ekspeditionen 😀 Det er nemlig svært at få orlov til sådan noget, når man først flyver. Jeg tilmeldte mig et type rating hold som jeg ønskede at starte på(omskoling til et større fly), men nåede ikke at få mit certifikat hjem inden de gik engang. Altså jeg havde bestået eksamen og uddannelsen, men papirflappen var ikke kommet med PostNord! Jeg fik at vide at de startede et hold igen til efteråret og søgte derfor selv efter en type rating makker(man skal være 2), men også uden held.

 

Castingen var længe igang…

… imens jeg prøvede alle de ting, men det vidste ingen 🙂 Jeg ville  gerne til Filippinerne, men havde dårlig samvittighed over at tage afsted, når jeg lige havde brugt 3/4 million kr. på uddannelsen. Derfor lagde jeg billet ind på de gode tilbud som fx. den der type rating, men da intet ville lykkedes pga. enten dårligt vejr, timing eller sågar PostNord, tænkte jeg at der måske var en mening med det hele og at mulighederne jo nok ikke blev ringere af at vente lidt 🙂

Jeg løb, styrketrænede og var til castings, indtil jeg stod i lufthavnen med 10 ting i tasken og udsigten til 6 ugers overlevelse på en øde ø. Bum!

I kan se traileren til årets ekspedition HER

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ROBINSON EKSPEDITIONEN 2018! 🌴