ROBINSON PAKKELISTEN

10 TING I IKKE VIDSTE OM ROBINSON

Vi blev ikke filmet hele tiden
Når vi vågnede havde vi som regel få timer alene, inden dagens 3-kløver kom. Der var altid en tilretteligger, en kameramand og en lydmand, men de trak vidst lod om hvilket hold skulle på arbejde i sumpen den pågældende dag. Hehe. De skulle være tilbage inden det bliver mørkt og forlod os derfor igen tidligt om aftenen, hvor vi så var alene til et hold igen ankom den efterfølgende dag. Vi havde dog et lille kamera liggende, som vi selv kunne filme med om aftenen/natten.

Nattevægt og læge
Når dagens crew sejlede hjem ankom en nattevagt, som sov i nærheden af os. Så helt alene var vi alligevel ikke og det har min mor været glad for at vide♥ Der var selvfølgelig også læger, som blev sejlet ind og tilså os med jævne mellemrum.

Der var vand, solcreme og myggespray
Vandet står i nogle store blå plastik-dunke, som kamera-holdet sørgede for at udskifte. Vi fyldte vores drikkedunke op og drak så af dem foran kameraet. Solcreme og myggespray brugte vi flere gange om dagen, men alligevel blev jeg både brændt og bidt.

Vi blev sejlet til alt
Filippinerne består af en øgruppe på over 7ooo øer og selve Robinson opsettet er derfor fordelt over mange øer. Alle hold boede på hver deres ø, hvor sumpen lå nede i et hul på en klippe-ø. Når vi skulle til kappestrid, dødskamp, dyst eller ø-råd blev vi sejlet i speedbåde, som de lokale styrrede, for disse ting foregik også på hver deres lokation. Det kunne sagtens tage 1 time og jeg nød det virkelig! Ingen snakkede fordi bådende larmede, luften var frisk og udsigten var magisk med de smukke øer og sandstrande.

Vi havde en hemmelig kasse
Som indeholdt tamponer, adrenalinsprøjte og en walkie-talkie der KUN måtte bruges hvis den, af den ene eller anden årsag, var vores sidste mulighed. Den havde nemlig en GPS indbygget og hvis vi brugte den, ville en omfattende redningsaktion med helikoptere osv. blive iværksat. Adrenalinsprøjten var til livstruende reaktioner som resultat af insekt- eller slangebid, for lægerne kunne jo ikke komme hurtigt nok ud til os, hvis vi pludselig skulle få blodtryksfald, åndedrætsbesvær eller kramper.

Personlige nødvendigheder 
Os der brugte kontaktlinser fik et sæt leveret om morgenen når crewet kom og hvis folk var på medicin eller andet, tænker jeg at de også fik det der. Nu var der jo fx. en transkønnet med i år, som fik hormoner hver morgen.

Vitaminpiller og elektrolytter
Når kroppen skrumper, kan i nok godt regne ud hvordan immunsystemet har det. Vi fik derfor en vitaminpille hver dag, som skulle holde os så raske som man nu kan være på en øde ø. Eller sump. En krop der ikke er i balance med salt, dehydrer også UANSET hvor meget vand man drikker, så inden kampene blev vi tvunget til at drikke en hel drikkedunk med elektrolytter, for ikke at ende i kramper.

Flere lande optager samtidig 
‘Survivor’-konceptet kører i flere lande, som optager på samme tid. Der kunne derfor godt være ‘kø’ om at komme ind til en dyst, fordi et andet land lige skulle være færdige med deres optagelser og banen igen skulle klargøres. Produktionen arbejder derfor under et meget stramt timet og tilrettelagt program og skal på kort tid sørge for at alt kommer i kassen. Så hvis Jakob Kjeldbjerg fx. råbte noget som var vigtigt at få med, men ikke kom med, blev han filmet igen efter dysterne hvor han råbte som om at vi stadig var i gang. Det er de jo nødt til for at få det med, for vi kan jo ikke tage en hel dyst om, da der skal andre lande til. Det var ret sjovt at opleve! Især efter ø-rådet som i så i første afsnit, for der hørte jeg Jakob stille mig et spørgsmål, imens vi var på vej tilbage til båden og ikke sad fysisk foran ham. Haha. Det skal dog siges at produktionen er yderst professionel og gør alt hvad de kan for at det hele flasker sig første gang, men lad mig bare sige det ærligt: det ikke altid særligt disciplinerede eller hurtigt-opfattende deltagere de arbejder med 😉

Optagelserne …
Nu vi er ved det emne, er det i produktionens interesse at det der foregår er fair play(mere om det senere!), så hvis noget i en dyst ikke var fair, Fx. at banerne ved en fejl var blevet sat forskelligt op for holdene, blev der råbt “FRYS” og så skulle vi stå stille indtil vi igen måtte fortsætte. Der kunne også være hvis noget gik i stykker eller var unsafe, så det blev bestemt ikke gjort for sjov. Man tænker bare ikke over at en kappestrid har været stoppet 3 gange når man ser den i tv eller at scener er blevet taget flere gange. Men det er de til tider. Hvis nogle sagde noget i sumpen, kunne de blive bedt om at sige det igen af tilrettelæggeren og store scener som fx. kampråb eller starten på dysterne, skulle også tages fra flere vinkler og derved gentages. En morgen blev vi bedt om at gøre os klar til kamp, imens vi blev filmet og da vi så var maks klar og parat til at gå, sagde de at vi først skulle afsted om 2 timer, men at de bare ville være sikre på at få vores klargøring og kampråb med. Hehe. Så tingene er ikke altid filmet kronologisk og til tider kan man godt føle sig som en skuespiller. Især hvis jeg blev bedt om at sige noget, som jeg ikke af mig selv ville have sagt. Men igen, det er jo KUN for at lave det bedste tv og ikke for at irritere os. Hvis tingene ikke filmes er det jo ikke sket og så er der intet program. Og er der noget man ikke vil sige, kan man jo bare lade vær’.

Praktisk 
Når vi går pænt ind og stiller os perfekt til en kappestrid eller dyst, har vi på forhånd fået at vide hvor vi skal stå. Det sparer tid og ser pisse godt ud! Ligesom at vi inden et ø-råd får vist en tegning af hvordan vi skal sidde, sådan at man rigtig kan komme til at sidde ved siden af dem, som man skal skændes med🙈 Inden vi bliver sejlet mod ø-rådet har vi også afgivet vores stemme, så hvis i undrer jer over hvorfor man tør at sige visse ting lige inden der skal stemmes, er det jo fordi at det allerede ‘er sket’. Vi får dog først resultatet at se til ceremonien…

Stay tuned 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste indlæg

ROBINSON PAKKELISTEN