10 TING I IKKE VIDSTE OM ROBINSON

STEMT UD AF ROBINSON // DET SKETE DER I VIRKELIGHEDEN

 

Så blev jeg stemt ud. Lagde i mærke til at de argumenter som den store alliance kom med for at stemme på mig, var ting som ikke blev vist? Det med at jeg ‘provokerede dem på mange områder’, ‘skabte splid’ og sagde fra… Hvorfor tror i at situationerne ikke blev vist eller forklaret nærmere? Det er der faktisk en rigtig god grund til. TV3 ringede nemlig i sidste uge og forberedte mig på der i forbindelse med mit exit, ikke ville blive vist hvad der rent faktisk skete. Det vidste jeg godt.

På mit hold var social tilpasning: at deltage i snyd og der foregik gentagende kontraktbrud i så stort et omfang at produktionen i år ikke kunne sende snyderne hjem. Det blev derfor mit exit at jeg som den eneste sagde fra, når holdet snød. Der blev snakket om at hente gløder om natten fra et bål som vi kunne se på den anden side af øen, at gå længere væk end vi måtte for at lede efter ting, der blev forsøgt lavet bål med tamponer og briller, hvor der blev holdt vagt så folk kunne snyde når det ikke blev set af produktionen. Men produktionen er jo ikke idioter og de var faktisk så trætte af mit hold at vi fik flere meldninger af dem. Mange mennesker drømmer jo om at være med i Robinson, så at snyde når man er blevet udvalgt blandt tusinder er respektløst. Ingen er ikke forpligtet over egne evner, men kan man ikke klare spillet indenfor rammerne, bør man jo ikke være der.

Mine sociale kompetencer spænder ikke ben for mig ift. at tilpasse mig en gruppe eller at arbejde imod et fælles mål, men jeg har en nul-tolerance når det kommer til snyd eller voksne mennesker der ikke kan finde ud af at følge simple procedurer, som de endda har skrevet under på at de kan. Folk omkring mig har ellers spurgt hvorfor jeg ikke bare snød så jeg var blevet i spillet, når det alligevel ikke bliver vist… De har desværre ret i at jeg skulle have gjort det hvis jeg ville være blevet i spillet.

Det var komisk at blive stemt ud af en flok idioter, som tiltrods for deres stemmer var sikre på at jeg ikke røg ud alligevel. Produktionen havde nemlig givet dem en ordentlig tur inden ø-rådet og derfor nævnte de at jeg nok ikke røg ud alligevel, men i stedet fik Martins plads hos skurkene ‘for de smider nok ikke Tine ud, når hun er den eneste som ikke havde snydt’. Men hvordan skulle produktionen kunne forklare seerne det? At man ikke tager veteraner ind pga. sidste års snyd, men i år i stedet har en hel flok nye snydere med. Det pinligt.

Næsten lige så pinligt som de andres forsøg på at få mig i dødskamp! Hahaha! De løj ihvertfald ikke om deres intelligens eller logiske sans 😉 Som i kan se og læse er jeg ret positiv anlagt og har haft en spændende oplevelse, så jeg bærer ikke nag over at produktionen har været nødsaget til at få det bedste ud af en træls situation. De står med et program hvor den faktiske handling i år er for pinlig at vise i tv, eftersom næsten 1/3 af sæsonens deltagere har snydt. Jeg har derimod intet at skamme mig over og mine ambitioner er heldigvis større end at få mest muligt tv-tid. Så må jeg blive brun og tynd en anden gang 😉

I kan se min udtalelse efter mit exit HER

 

Næste indlæg

10 TING I IKKE VIDSTE OM ROBINSON