Mine børn har poter

COCKPIT PROCEDURE TRAINER✔️ BESØG HJEMMEFRA💗

Michael har været på besøg❤️ Han stod på skolen da jeg var færdig med min flyvning i mandags og så havde vi ellers en dejlig eftermiddag/aften sammen i Berlin. Vi tog ind til KaDeWe og fik sen middagsmad bestående af pizza og Aperol, hvor vi bare snakkede og hyggede. Jeg fik købt et par stiletter og en glimmer-gravhund-julekugle(what else😂), inden vi gik en tur på Tauentzienstrasse. Vi hyggede, gik, snakkede, havde pitstop med lidt at drikke og tog så på ZEN som er kåret til at være Berlins bedste sushi-sted(det fandt vi først ud af bagefter), hvor vi fik overdådig flot og lækker sushi + G&T til vi knap nok kunne gå for kun 400kr!!!
Tyskland er dejlig hvad det angår! 😃

Igår fløj jeg min sidste CPT-tur(cockpit procedure trainer), Michael var lidt kulturel imens🍺🇩🇪 og kom så hen på skolen da min makker og jeg var færdige kl. 16:00, hvorefter vi sammen fik en øl og pretzel inden shuttlebussen kom og kørte os alle tilbage på hotellet. Vi havde egentlig planlagt at finde noget nemt mad, men da vi først kom på hotellet ved 18-tiden besluttede vi os for at få mest muligt ud af den sidste aften og hoppede i en taxa mod Alexanderplatz. De havde ét enkelt ledigt bord tilbage kl 19 oppe i tv-tårnet så det hapsede vi og spiste så aftensmad til den flotteste udsigt. Der er tyskerne så altså rimelig sjove for tårnet i sig selv er meget smukt, vi sad i dæmpet lys med stjerner i loftet og kiggede ud over Berlin imens restauranten drejede rundt, der sad en mand og spillede flot klaver, tjenerne havde alle hvide handsker på og så kom de fandme med et menukort bestående af pasta/pesto, karrywurst med sennep og andre retter i den dur! 😂
Det var dog en sjov og meget smuk oplevelse😍

Generelt var det bare rigtig dejligt at få besøg efter så lang tid og alt hvad der er sket. Jeg kan jo ikke nå at skrive alt herinde men jeg er både blevet vækket af hotellets brandalarm hvor jeg så har stået udenfor i nattøj sammen med resten af hotellets gæster og jeg er også blevet spærret inde i et baglokale på en restaurant fordi mit kort pludselig ikke virkede og de troede at jeg var en tyv. Og folk tror altså ikke på at man er en pilot på type-rating når man står i en lyserød kjole og glimmer-sko. Lang historie kort, der er åbenbart en grænse for hvor mange penge man på et visa-kort må bruge i udlandet og eftersom jeg betaler alt med det hernede var grænsen nået, kortet var spærret og jeg havde ingen kontanter til hverken at betale for det mad jeg havde spist eller at komme hjem. Så det var en LANG og træls aften, men det lykkedes mig at komme hjem uden at stikke af gennem et vindue fra første sal, som jeg ellers kraftigt overvejede på et tidspunkt da de låste mig inde. Michael har haft kontanter med til mig i en kuvert, så det er der styr på nu🙏

Han er fløjet hjem tidligt i morges og i nat flyver jeg så min første tur i en Boeing 737 full motion simulator i Lufthansas Træningscenter. Vi skal have 8 pas inden skill-testen inkl. nogle fridage + mig der skal til Robinson tam tam i KBH lige om lidt. Så der er nok at se til.

Idag har jeg vasket tøj og handlet, så nu står den på forberedelse til i aften og helst også gerne en lang eftermiddagslur så jeg er frisk til træningen i nat✈️ Jeg har ikke taget mange billeder hernede, men jeg fandt de her 3 fra dagene med Michael💗 & ellers er der lidt mere gang i min Instagram✌🏻

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine børn har poter