BILLEDER FRA MIN BASE TRAINING🚀  

Stemningsbilleder fra husprojektet 🎨 

Quick update ift. huset 🎨

Pt males der stadig i den lille entre, den store gang, bryggerset og badeværelset og det tager bare SÅ lang tid at gøre det ordentligt for alle lofter, døre + radiatorskjulere skal have 3 gange og vægge 2 gange. Der er dog kommet radiatorskjulere overalt i underetagen, de gamle grå stikkontakter er skiftet til nye hvide, der er i morges blevet lagt væg-til-væg tæppe/måtte i entre+gang, hvor jeg også har fået speciallavet en stang i perfekte mål til jakker.

Jeg har lige nu ikke andet lys end det fra tidligere ejer i køkkenet, men der er til gengæld masser af jule-lyskæder og maler-lamper 😉 Det vigtigste er dog på plads i og med at vaskemaskinen + tørretumbler er blevet sat til og spiller!!! Jeg skal have malet badeværelsesloft for 3. gang idag og alle låger/hylder som jeg har skruet af og hvor der nu kun mangler 2 lag maling på bagsiden. Og så glæder jeg mig færdig til at blive færdig med det grove arbejde i de første par rum i denne uge, for pt står alt fra entre, gang og badeværese i stuen(som også fungerer som soveværelse🙈), så det bliver rart at få det på plads, for så mangler der nemlig kun belysning, spejl til badeværelse, lidt indretning og småting som kan komme til hen af vejen.

Der skal nok komme billeder af alt rum for rum, men det kræver jo lige at det bliver færdigt 😉

Jeg finder ud af en del undervejs og noget jeg har lært på den hårde måde er at det seriøst bedst kan betale sig at skrue ALLE lister af når der skal males! Det tager jo 100 år først at male væg og passe på listerne, så male listerne og passe på væg, hvor man så selvfølgelig spilder lidt op på væggen og når det så skal duppes væk, så spilder man ned på listen!!! For satan det er til at blive idiot af 😅

Jeg har derfor allerede skruet alle lister af i køkkenet og det samme kommer til at ske i alle andre rum fra nu af, for det må da være nemmere! Så kan jeg jo male væggen helt ned, male listerne i laden og når de så skal sættes på kommer der i stedet en lækker og skarp kant. I hope! 💪🏻

Flyvemæssigt læser jeg lidt FCOM om aftenen og søger forskellige jobs, så det skal nok give pote! Timing, timing, timing🙏🏻  ✈️

Jeg håber i alle har det godt og tak fordi i læser med💗

Lidt stemningsbilleder:
 

Næste indlæg

BILLEDER FRA MIN BASE TRAINING🚀