Jeg er tilbage!

Flyets systemer og nordjyske dollars

Først og fremmest: tak for den fortsatte støtte og interesse i at følge med.

Den første uge med den teoretiske del af type-ratingen er gået. Min makker og jeg sad sammen og terpede de første 3 dage. De sidste 2 dage har vi hver især kigget på det, som vi har haft brug for. Genialt opsæt! Vi er igang med CBT-delen(det står for computer based training), hvor vi via hver vores computer sidder med høretelefoner og ser tilsendt film/tekst omkring flyet og dets systemer på engelsk. Vi er igennem: generelle facts om flyet, emergency systemer, motorerne, APU’en(den lille motor i flyets hale), hydraulik-systemer, forskellige røg/varme-dektorer og flyets automatiske slukke-ild systemer, lys, flight controls(hvordan flyet styres og hvordan de forskellige ting enten opereres via el, hydraulik eller kabler), oxygen-systemer, fuel-systemet, beskyttelse mod is/regn samt det elektriske system(jævnstrøm, vekselstrøm, hvilke generatorer der trækker hvilke ting, osv.). Sådan nogle ting… Så ja, vi har givet den gas! Om 2 dage er vi i Litauen og så venter yderligere 1,5 uges teori i et kompakt program. Det bliver godt!

Skolingen har selvfølgelig fyldt det meste af min uge, men ellers har jeg præsteret at se min mor i Århus(det var tidsmæssigt smartest lige at mødes på midten til en frokost), købe nye løbesko, investere i den bog jeg længe har tænkt på at jeg skal have læst, låst mig ude af min lejlighed og støttet en lokal låsesmed der kun tog imod kontanter, som jeg selvfølgelig ikke havde… Det ligner så heller ikke noget, for nu har jeg trods alt været heroppe i 6 mdr, så jeg må da også lige se at integrere mig 😉 Haha.

Nå men alt er godt, hundene bliver passet hos mine forældre og til jul kan jeg flyve vores maskiner.
Det er jo helt vildt! Jeg er så glad😊

Oktober 2019, på jumpseat og med Paris til højre.

 

 

September 2019, teorilæsning på en tomflyvning.

 

 

Næste indlæg

Jeg er tilbage!