Så sad jeg her // Januars update

Min vægt forvandling

Spa i Sverige efter en flyvning 

Først: Tak for de mange pæne beskeder efter mit ret så ærlige indlæg igår🙏🏼 Nu skal i høre. Jeg har jo været igang med det her nu-vil-jeg-være-fit-og-sund-og-stærk-og-aldrig-syg projekt siden foråret og det går jo glimrende! Jeg har gjort det i mit eget tempo og har indtil nu egentlig bare tilpasset lidt mere motion og sund mad ind i mit skema. Men efter jeg postede det her til nytår, fik jeg lyst til at begynde at kigge på tal også. Ikke som i nøje at tælle kalorier, for jo, det har jeg selvfølgelig også sat mig lidt ind i, men ikke mere end at jeg ved hvad man ca. bør indtage på en dag, hvad der er i forskellige ting og hvor meget træningen forbrænder. Ish. Det hele er nemlig lidt på slum, for så hygger jeg mig med det og det føles som en rar og overskudsagtig livstilstændring og ikke en sur pligt.

I slut december meldte jeg mig i et fitness center, fordi at man kunne få lavet gratis målinger af vægt, muskelmasse og fedtprocent. Så det gjorde jeg, målte mig og nu én måned senere(og 18 træninger ifølge min statistik i fitness world appen), har jeg forbedret mine tal og dét motiverer mig! Jeg har nemlig tabt mig 1,1 kg generelt, minimeret min fedtprocent fra 30,6% lige inden nytår til 28,3% nu(ialt 2,3%!) og taget 0,4 kg ren muskelmasse mere på. Totalt sejt at man kan måle det! Og som en ekstra treat har jeg givet mig selv det abonnement som hedder ‘ALL-IN’ og det betyder at jeg efter hver træning kan scanne mit kort i en maskine og vælge en snack. Total lækkert! Der er alt fra sunde shots, proteindrikke, diverse barer, ting med god energi i, isotoniske drikke, osv. Og her skal jeg ærligt indrømme at det altså nogle gange er dét som har fået mig afsted, for bare tanken om en lille lækker snack efterfølgende, gør det da så meget nemmere at komme ud af fjerene for sådan en mad-glad én som mig – og hvis jeg må være sådan lidt nu-har-jeg-jo-betalt-for-det-jyde-agtig, så ville det jo også være ret økonomisk ufornuftigt hvis jeg blev hjemme, ikke?

Så det er det der sker på den front og nøj hvor er det bare fedt altså! Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke gik igang noget før💚

Billeder fra træningen imorges 

Næste indlæg

Så sad jeg her // Januars update