Fløj folk hjem igår

Det er ikke slut, før det er slut.

Det er en underlig periode. Alt hvad jeg altid gerne har kunne tænke mig, lykkedes jeg med i 2019. Manden, jobbet og et hjem tæt på begge dele. Jeg havde det hele da jeg gik ind i 2020 og jeg var så glad, lykkelig og meget meget taknemmelig. Det er jeg i princippet stadigvæk, for jeg er sund og rask og det er det vigtigste😊 Men jeg havde da aldrig i mit liv troet at jeg her, kun 2,5 mdr. senere, skulle stå uden selv samme mand og med både job og hjem hængende i en tynd tråd. Det er bad luck.

Firmaets overlevelse afhænger nemlig af regeringen. Ligesom den gør hos alle andre danske flyselskaber og rejseselskaber lige nu. Check-In har skrevet en en oplysende artikel specifikt omkring vores situation, som i kan læse lige HER. 

Vi fløj dog igår og vi flyver også idag, for de sidste danskere skal hentes hjem. Jeg fløj nogle af turene igår, som for mit vedkommende gik til Genéve og Stockholm. Uret ringede kl. 3:10 og min arbejdsdag var slut kl. 18:20. Det tager lang tid at få mennesker over landegrænser i de her dage, både ift. ekstraordinær kontrol samt mange hjemsendte medarbejdere i hele verdens lufthavne. Da vi løftede hjulene fra Aalborg igår morges, hørte vi en trist besked på radioen til et andet fly: “vi beklager meget, men vi har desværre ingen passagerer som skal med jer… og der er heller ingen indtjekket bagage”. I Schweitz sagde et andet hold piloter ligeledes til kontroltårnet: “right now when don’t know when we will  fly… or if we will fly”. De fløj ikke.

Konsekvenserne på verdensplan er økonomisk ekstreme. For mig personligt, vil det værste udfald koste mig mit job. Og uden mit job har jeg ikke råd til at blive boende i mit hjem. Økonomi og luksus-problemer som tag over hovedet sat til side, ville det værste dog være at Great Dane giver så meget mening for mig🙏🏼 Ligesom det gør for mine kollager. For os er Great Dane nemlig ikke bare et job, det er en livstil. Vi er ikke bare en arbejdsplads, vi er hinandens 2. familie. Vi elsker alle at flyve og i kan tro at vi kæmper med næb og klør lige nu og glædeligt står op kl. 3 om natten, for at blive ved med det💪🏼 Jeg kender ingen ikke andre steder hvor man er så meget ‘et hold på en mission’, som vi er. Og derfor tror jeg også på at vi kommer igennem det her. For vi VIL det! Fandme! Og vi vil det så meget at det ikke ville være rimeligt, hvis udfaldet bliver andet…

Sikke en luksus at have det sådan. Et godt helbred og noget man er glad for. Det er ikke alle som har det. Og ting er ikke slut, før at de er slut!

God dag til jer💗

Billeder fra Schweiz igår

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fløj folk hjem igår