Interview med TV2

Skal i radioen imorgen

Kære læsere,

Jeg håber i nyder søndagen☀️
Personligt holder jeg slaske-dag, har kogt en ny portion ingefærshots(opskrift HER), er ved at tømme mit køkken for usunde sager(not a bad job😋) og så vil jeg lave en corona/april plan. De sidste 2 ugers flyvninger med at hente folk hjem har været udfordrende og hårde, så jeg er lidt kommet ud af alle mine sunde rytmer. Men det går nu nok. Jeg kommer stille og roligt tilbage imorgen og apropos imorgen, så skal jeg live i radioen på P3 kl. 10:10.

En rigtig flink gut derfra har både haft ringet og skrevet til mig siden Zanzibar-turen var i 19-nyhederne og for at det ikke skal være løgn, så er han/de faktisk ikke den eneste radiostation som har haft gjort det. Total crazy. Og først blev jeg rigtig glad og taknemmelig for muligheden, for hvor tit får man lige lov til at prøve det? Og hvor tit har man sådan en flyvning, som den vi gennemførte på mit arbejde? Aldrig😊 Gejsten varede dog kun ved til jeg blev gjort bekendt med nogle ufine kommentarer skrevet om mig på nettet, af fremmede voksne mennesker. For det er jeg altså ikke vant til. Og det gør da ondt. Og det bryder jeg mig da ikke om.

Men så slog det mig at de kommentarer nok ikke var blevet skrevet havde jeg været ældre og en mand, eftersom at det er det de omhandler: min alder og mit køn. Og det er jo ikke specielt rationelt når jeg for det første ikke rigtig kan gøre noget ved de to ting… og for det andet sådan set bare har passet mit arbejde og fået positiv respons på det. Men hvad fanden ligner det også😉

Jeg har dog besluttet at 2 håndfulde uintelligente kommentarer, ikke skal veje tungere end de mange positive, så imorgen kan i høre mig i radioen og efterfølgende skriver jeg indlægget omkring turen. Wish me luck🍀

 

Næste indlæg

Interview med TV2